
4.5K
Downloads
21
Episodes
Subliminal Psykologi er en ny og radikalt anderledes måde, at tænke problem og løsning i forhold til en lang række af kroniske lidelser. Det nye er, at man som udgangspunkt forstår kroniske lidelser som værende forårsaget af komplicerede forstyrrelser i samarbejdet mellem sind, hjerne og krop - det radikale er, at disse lidelser relativt enkelt kan helbredes med ST-behandling. Besøg os på www.subliminal-psykologi.dk eller www.munk-schandorff.dk
Episodes

Tuesday Mar 14, 2023
Frida slipper endelig fra af sine symptomer på leddegigt
Tuesday Mar 14, 2023
Tuesday Mar 14, 2023
Frida er i dag 21 år gammel, og har lidt af svær og smertefuld leddegigt siden hun gik i 6. klasse. En sygdom der kun blev værre med årene. Frida har prøvet de fleste lægemidler, men har svært ved at få tilstrækkelig smertedækning. Smerterne er tiltagende.
I sommeren 2022 prøver Frida så sin første ST-behandling. Og efter 9 ST-behandlinger - i december 2022 - er Frida endelig symptomfri. Siden da, har der ingen smerter været.
Symptomerne på leddegigt er ganske enkelt forsvundet!
Lyt med til Carsten og Fridas afsluttende samtale omkring Fridas ST-behandlingsforløb.
Læs mere om ST-behandling på www.subliminal-psykologi.dk

Monday Mar 23, 2020
Coronakrisen & den nye virkelighed
Monday Mar 23, 2020
Monday Mar 23, 2020
Louise & Carsten er her til aften listet op i Munk Schandorffs lille lydstudie, godt flankeret af kaffe, distance og håndsprit. Der skal naturligvis tales en hel del om vores ganske nærværende coronasituation.
For hold da lige op en udvikling der er sket siden sidste podcast.
Vi befinder os nu i en ny virkelighed og livssituation som ingen af os nogensinde har prøvet før. Det er faktisk ubetrådt land. Kun tyskernes ankomst i 1940 tåler en form for nutidig historisk sammenligning, i hvert fald i det omfang at vi taler om spontane samfundsændringer og voldsom indgriben i den personlige frihed.
Samfundets fremadbrusende tog er standset. Ikke bare i lille Danmark, men i hele verden. Toget havde navnet 'vækst, fremskridt og økonomi' - og det har haft en sikker kurs mod en station ved navn 'Fremtiden' - stationen ingen nogensinde har set, og som altid synes at forsvinde længere ud i horisonten.
Vi faldt nok i søvn på rejsen, men er nu blevet vækket. Sat af på en fremmed station vi ikke kender, og aldrig før har set. Vi er vågnet fra drømmen, blot for at føle at vi er fanget i en ny drøm. Virkeligheden er ikke let at blive klog på.
Sikkert er det, at drømmen om den fælles globale landsby med ubegrænsede muligheder er sat på stand-by, festen er slut, og alle er vendt hjem til deres oprindelige lande - der hvor trygheden findes. Verden er ikke længere et tag-selv-bord.
Tak fordi du lytter med - og pas nu godt på dig selv:-)

Monday Feb 24, 2020
Psykologi gjort praktisk | Sæson 3 | Episode 4
Monday Feb 24, 2020
Monday Feb 24, 2020
Der er godt gang i Viborgs terapihus, også i radioproduktionen, hvor Louise og Carsten i dag inviterer lytterne til en snak om vanskelighederne ved at skabe nærvær, ro og stilhed i en moderne nutid.
Alt for mange mennesker stresses, fordi de ikke får tid til at mærke sig selv. Men hvad vil det sige, at være nærværende? Skal man rejse til Bali for at komme ind i sjælen? Hvordan kan man hurtigt blive bedre til at skabe spontant nærvær med sig selv og andre?
Lyt med på denne podcast, og få gode råd til hvordan du får mere mening og nærvær i din hverdag
Du finder episoden på vores hjemmeside: https://www.munk-schandorff.dk/podcast
Eller på Podbean: https://munkschandorff.podbean.com
Eller på Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=2b9ekexW93Y
Tak fordi du lytter med :-)
Munk Schandorff

Saturday Feb 22, 2020
Psykologi gjort praktisk | Sæson 3 | Episode 3
Saturday Feb 22, 2020
Saturday Feb 22, 2020
Denne gang inviterer Louise og Carsten lytterne til en rejse ind i sindets forunderlige verden. Dagens episode handler om hvordan en ny og revolutionerende behandlingsform, der arbejder udelukkende med det ubevidste, kan skabe fantastiske resultater.
Det er blevet muligt at fjerne psykosomatiske lidelser gennem specifikt arbejde med det ubevidste. Spørgsmålet er hvordan en sådan behandlingsmetode egentligt virker, og hvordan den i grunden kan fjerne årsagerne til bl.a. migræne og irritabel tyktarm?
Lyt med på denne spændende podcast, og opdag hvordan du faktisk kan blive fuldkomment helbredt for dine psykosomatiske lidelser, såfremt du skulle være så uheldig at slås med sådanne problemer.
På www.munk-schandorff.dk finder du flere informationer omkring Munk Schandorffs S.T. - BEHANDLING
Tak fordi du lytter med :-)

Sunday Feb 16, 2020
Psykologi gjort praktisk | Sæson 3 | Episode 2
Sunday Feb 16, 2020
Sunday Feb 16, 2020
Hvordan finder vi den rette partner? Hvordan skaber vi et godt og sundt parforhold?
Louise og Carsten har brugt søndagen på at kloge lidt på det svære kærlighedsliv, og det er der kommet denne lille 40 minutters podcast ud af.
Tak fordi du lytter med :-)

Sunday Sep 29, 2019
Psykologi gjort praktisk | Sæson 3 | Episode 1
Sunday Sep 29, 2019
Sunday Sep 29, 2019
Louise & Carsten er tilbage, og de har savnet at lave podcast.
Tak for din tålmodighed, og fordi, du lytter med...

Tuesday Dec 04, 2018
Psykologi gjort praktisk - Episode 3
Tuesday Dec 04, 2018
Tuesday Dec 04, 2018
HJÆLP - det er atter blevet juletid!
Det er jul, og det er cool, men bliver det nu også en god jul i år? Hvad er i grunden en god jul, og hvordan griber man hele juleræset an bedst muligt?
Få svar på det og meget mere, når Louise og Carsten kloger rundt i løst og fast omkring den (for det meste) festlige højtid med familie og venner.
Der går ikke længe inden næste podcast,.. så er I advaret ;-)

Thursday Nov 01, 2018
Psykologi gjort praktisk - Episode 2
Thursday Nov 01, 2018
Thursday Nov 01, 2018
Så er Louise og Carsten tilbage med en nogenlunde seriøs snak om løst og fast.
- Lær hvordan du står ved dig selv.
- Hvordan du vælger rigtigt og forkert.
- Hvordan du altid skal mærke efter dybt inde i dig selv.
Få svar på det og meget mere i denne - forsinkede - episode af psykologi gjort praktisk.
Og mange tak fordi du lytter med :-)

Wednesday Sep 05, 2018
Psykologi gjort praktisk - Episode 1
Wednesday Sep 05, 2018
Wednesday Sep 05, 2018
Så er Louise og Carsten langt om længe tilbage med en ny podcast sæson.
Og de to snakkehoveder glæder sig til en lang række spændende samtaler om psykologi og det mærkværdige liv.., og selvfølgelig til at komme i dialog med alle deres fantastiske lyttere :)

Thursday Jun 28, 2018
KOSMOS - 60 minutters lydtema
Thursday Jun 28, 2018
Thursday Jun 28, 2018
KOSMOS er et lydtema, hvor fokus er på nærvær med dit indre liv og suspension af dit EGO.
***************************************************************************************
Mange - alt for mange - moderne mennesker har ikke nogen klar fornemmelse for deres indre psykiske liv. De tror, at hvad der indenfor, er et afledt produkt af alt det, der er udenfor. Derfor er gennemsnitsmennesket også besat af at få styr på alt i den ydre verden, herunder job, karriere, familie, skole, uddannelse, økonomi, tryghed, stabilitet, fremtid, parforhold osv.
***************************************************************************************
Det er rigtig sundt at dele sin psyke (eller person) op i to modsatrettede størrelser, der skal samarbejde og aldrig bliver enige.
1: Man har et bevidst EGO, som kan tænke fornuftigt og rationelt.
2: Man har en aktiv underbevidsthed, der er irrationel, men intuitiv og helhedsfornemmende.
EGOET kan tænke på tre ting ad gangen, mens INTUITIONEN kan fornemme alting på én gang.
Når vores to psykiske instanser, EGOET og INTUITIONEN, kan samarbejde og udveksle informationer, erfaringer og erkendelser, så er mennesket uhyggeligt stærkt. Når mennesket ikke kan dette, så er det skrøbeligt, svagt og sårbart - altid besat af kontrol og tankevirksomhed.
***************************************************************************************
EGOet har altid brug for INTUITIONEN og helhedsfornemmelsen, som en hund altid har brug for sin ejer. Et menneske uden sund INTUITION og helhedsfornemmelse farer oftest vild og er dømt til en tilværelse uden ægte frihed, selvstændighed og dybere orientering.
Meditation handler om bevidsthedsskiftet fra det snævre EGO til den åbne inutitive helhedspsyke. Mediation handler altså IKKE om at få noget. Meditation handler om at være det man er - fornemme det indre liv, man også er.
Dit EGO må aldrig styre dit liv, for det kan slet ikke. Det er derfor meget vigtigt, at dit EGO ofte får modspil i form af underbevidsthedens stilhed, refleksion og følsomme eftertænksomhed.
På denne måde er du sikret et frugtbart og dynamisk samarbejde mellem den ydre verden og dit indre liv.
***************************************************************************************
Brug en halv til en hel time på dig selv med KOSMOS, og oplev hvordan din snævre bevidsthed og åbne underbevidsthed kan indgå i et intimt samarbejde, der giver dig den styrke og meningsfuldhed, du søger efter.
God fornøjelse (og husk hovedtelefoner).